Børsen: Gasolin genoplivet (*****/******)

Filmen om det danske rockfænomen,Gasolin’, der kunne og turde føre drømmen ud i livet, er medrivende og virtuost fortalt.

Anders Østergaards skildring af rockkvartetten Gasolin holder en høj international standard og placerer sig i samme vægtklasse som hans forrige film, mesterværket »Tintin og mig«. »Gasolin’« er dermed ikke blot en traditionel »rockumentary« om rakkerlivet som rockstjerne. Nej, filmen går et spadestik dybere og bliver snarere en søgende psykologisk profilering af fire individer, som turde dele den samme drøm, og som formåede at føre den ud i livet.

Dette sker i kraft af Østergaards helt særlige tilgang til dokumentargenren. Filmmagerens virtuositet lader sig ikke fornægte, når han selvsikkertlader et utal af fortælleteknikker afløse hinanden, alt efter hvilken facet af dette brogede rockband, som skal belyses i en given scene. Snart forlader han sig på en drømmende, collageagtig teknik, hvor Jimi Hendrix og Oswald Helmut supplerer hinanden på lydsporet, mens vi på billedsiden oplever træk af 1950’ernes København, som Franz Beckerlee voksede op i. Snart overgår Anders Østergaard til en mere konfronterende cut-up-teknik, hvor han lader Gasolinmedlemmerne tale til hinanden og deres tidligere personaer på tværs af tid og rum ved at sammenklippe interviewsekvenser på overraskende ogtil tider yderst humoristiske måder.

Alt dette resulterer i scener, der tilbyder mere information og atmosfære, end en traditionel portrætfilm ville kunne præstere. Samtidig har filmen et fantastisk drive. Man er fuldt og helt revet med i filmens halvanden time, der langsomt fører frem mod det endegyldige punktum, da Gasolin’ efter ni år går i opløsning i 1978.

Skønt Anders Østergaard ikke kan omskrive historien og give os en happy ending, går man opløftet ud af biografen.

Nye interview

»Gasolin’« er bygget op omkring to overordnede elementer: Musikoptagelser samt nye interview med bandets medlemmer: Franz Beckerlee, Kim Larsen, Søren Berlev og Wili Jønsson. Musikoptagelserne er et skønt miks af tv-optagelser, private optagelser og sceneoptrædener. Hertil kommer som nævnt interview med bandmedlemmerne foretaget til brug for filmen, hvor man imponeres over, hvor selvreflekterende de gamle Gasolinrødder er.

Anders Østergaard harnforetaget det valg at lade historien om Gasolin’ starte helt tilbage med historien om musikernes barndom. Vi hører Franz Beckerlee beskrive musikken som »en vej ud af en kærlighedsløs barndom«, og Kim Larsen reflekterer over, at han med Gasolin’ mødte »de bedste kammerater, jeg nogensinde har haft.«

Den slags udsagn er nærmest obligatoriske i denne type film, alligevel virker de dybt rørende. Østergaard har isoleret bandets medlemmer og ladet dem trænge ind i sig selv og fortælle deres historie i et tempo og med en inderlighed, der virker så overbevisende, at man nærmest føler, man kender dem personligt, når filmen er forbi.

»Gasolin’«. Instrueret af Anders Østergaard. 1 time og 32 min. Premiere i dag.